Søg
Avanceret søgning.
22-11-2011 15:30:37

Tivoliskydning

Skydeboder!

Vi har flere muligheder for løsning af dette:
  • Metalhaglsluftgeværer med magasin
  • Softairguns til 6 mm BB plasthagl
  • Paintballguns til .68 cal farvekugler
  • Bue og pil
  • Skydeskiver og skydemål
  • Ammunition
  • Slid og reservedele
Skydetelte og -vogne er forskelligt indrettet, - vores bekymring er tilbagespringende hagl, - bortset fra det, er der mange muligheder.

Luftbøsser til udlånsbrug er ikke billige, - men køber man kvalitet fra starten så er det bevist gennem flere generationer at man har en bedre forretning!

Historisk set er Hanel 303-7 med 6 og 12 skuds magasiner og et bolt-action-lignende ladegreb, - ret udbredt. Disse er udgået for længe siden. Sidste rigtige tivolibøsse er Diana model 30, - sidste jeg erindrer at have solgt til Tivoliskydning kostede en lille bid under 20.000,- disse er heller ikke længere i produktion.

----

For fra nærmere 20 år siden begyndte skydeteltene at se efter andre våben og her er "lys" nok den mest udbredte type ammunition.

Vi har dog solgt forskellige typer soft-airguns og selv efter 32 år med denne type våben (startede 1979), - så er det først fra starten af 90´erne at der kommer fornuftige og brugbare våben.

Vi har rifler og maskinpistoler der er egnede, - og det kan være den slags man bruger i skydeteltet, - sammenlignet med gammeldags skydetelte er der flere heste at spille på.

På softgunsiden findes der masser af våben med magasin; manuelle-, elektriske, gasdrevne- og kulsyredrevne typer, - de lange typer er nemmest at styre i en skydebod. Vi har set skydeboder med soft-air-pistoler i sydeuropa.

På luftbøssesiden findes pre-press luftvåben, - i Danmark er disse normalt meget kraftige, - men til visse markeder med strammere lovgivninger bygges samme luftvåben til et lavt tryk der er egnet til skydetelt.

Vi har et par modeller at trække på, - andre skydetelte er blevet glade for HW100 (HW / Weihrauch) er konkurrent til Diana, - (- PÅ lige fod med at BMW har en konkurrent i Mercedes eller omv), - HW har bygget luftvåben siden 1899, - så de har haft god til at øve sig, - de laver også skarpe våben til jagt og konkurrence, - graden af nøjagtighed er høj.

HW100 har 14 skuds magasin og skyder cirka 450 skud på en tankfuld luft, - fyldes fra en dykkerflaske, - 200 bar fyldeadaptor medfølger hvert våben, - men vi kan bygge en 300 bar adaptor, - så du kan lave mange fyldninger fra flaskerne.

Derudover vælger man almindelige fladhagl og nogle sigtemidler uden forstørrelse.

Til Dyrehavsbakken og i Damhus Tivoli har vi leveret udstyr til skydetelte med .68 caliber paintball, - splatklatter, - dette splatter og giver et godt knald, - paintball var nyt i 1984, - så idag er genkendelsesgraden af disse våben stor, - folk syntes de er sjove til målskydning, - vi leverer til paintballbaner i hele Norden, - og de fleste paintballbaner har en skydebane, så man lige kan øve sig før man går på menneskejagt.

I forhold til i gamle dage har vi rigtigt meget at byde på til skydeboden, - men at bruge et meget billigt gammeldags metalhagls-luftgevær med magasin, kan vi desværre ikke hjælpe med...

Billigste løsning kunne være en bolt-action sniper riffel i soft-air.

Vi plejer at sige at man godt kan piske flødeskum med en gaffel, - men at der idag findes rigtigt mange andre måder at skumme fløden på, - vi har forståelse for at skydeboden drives som forretning, - vi hjælper gerne med at finde en udstyrsløsning, - selve indretningen af skydeboden er helt op til ejeren og myndighedernes krav.

Evt spørgsmål, - ring, skriv eller endnu bedre; kig forbi, - vi har tingene i butikken og du kan få en gennemgang af sagerne og derpå arbejde videre med projektet.

MVH

Kristian W-Petersen,
Arms Gallery

PUBLICER

Se andre produkter af samme mærke

AGS

AGS
Læs mere
 
Besøg butikken, - se og mærk de mange NYHEDER ... før de kommer på nettet! · Demo og brugte våben frasælges · Tools fra 199,- · Knive fra 49,- · Luftpistol fra 395,- · Kvalitets el-air-soft-guns kit 1.495,- · Handsker fra 199,- · Rigtige beskyttelsesmasker fra 199,- · Børnebuegrej ·